Gyros

Fra Opskrifter
Spring til navigationSpring til søgning
Gyros

Denne græsk krydrede ret smager godt, og Tabouleh gør sig godt som tilbehør. Kødet skal gerne marinere i et par timer, hvis man husker at komme igang i god tid, men det er ikke strengt nødvendigt.

Ingredienser

Kødet

  • 500 gr. skært svinekød

Marinade

  • 3 spsk. olie
  • 2 tsk. barbecuekrydderi
  • 1-2 tsk. tørret rosmarin
  • Salt og peber
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 spsk. citronsaft

Tilbehør

  • Ingredienser til Tabouleh
  • God pitabrød eller andet godt madbrød

Tilberedning

  1. Lav Tabouleh som beskrevet i opskriften
  2. Skær kødet ud i passende aflange stykker
  3. Pisk marinaden sammen
  4. Vend kødstykkerne i marinaden og lad det marinere i køleskab et par timer (kan udelades)
  5. Steg kødet et par minutter på en godt varm pande
  6. Server med godt brød, fetatern, Tabouleh eller anden god salat