Kanelsnegle

Fra Opskrifter
Spring til navigationSpring til søgning
Kanelsnegle

De tager lidt langt tid at lave, men de er virkelig værd at vente på. Pas på når du bager dem, at de ikke får for meget. Bages de lige tilpas, opnår de deres fantastiske bløde og let svampede konsistens. Og husk: De smager klart bedst kun 5 minutter efter de er taget ud af ovnen :-)

Ingredienser

(30-35 stk.)

Dej

  • 5 dl. mælk
  • 150 gr. smør eller margarine
  • 100 gr. sukker
  • 50 gr. gær
  • 1-1,2 kg. mel
  • 1/2 æggehvide (til pensling før fyld)
  • Resten af ægget (til afsluttende pensling)

Fyld

  • 160 gr. smør eller margarine
  • 160 gr. sukker
  • 4 spsk. kanel

Tilberedning

Dej

  1. Mælken varmes m. smør, og når det er lunkent tilsættes gær og sukker
  2. Melet røres i lidt efter lidt
  3. Dejen æltes og hæver lunt i 30 minutter

Fyld

  1. Imens dejen hæver, røres smør, sukker og kanel sammen til fyld

Samle kanelsneglene

  1. Dejen slås ned, æltes og udrulles til en aflang plade
  2. Dejen pensles med æggehvide (gem resten af ægget til afsluttende pensling)
  3. Smør derpå kanelfyldet ovenpå dejen
  4. Dejen rulles ret stramt sammen som en roulade, og skæres ud i ca 30-35 stk. og lægges på en bageplade med bagepapir
  5. Nu skal de efterhæve 20 minutter (tænd ovnen på 200 grader varmluft imens)
  6. Efter hævning pensles kanelsneglene med resten af ægget
  7. Bages på mellemste rille (200 grader varmluft) ca. 10 minutter, eller til de er gyldne, pas på de ikke bliver bagt for meget