Svensk pølseret
Fra Opskrifter
Husk: Svensk pølseret bliver kun så god som pølserne er. Sagt på en anden måde, putter du skod industripølser i, får du svensk skod industripølseret.
Denne ret kunne sådan set godt stå under kategorien, bortset fra at man lige skal skrælle og koge kartofler først. Men til gengæld kan man gøre det i forvejen, for de kan sagtens være kølet af, når man skal bruge dem.
Ingredienser
- 1,5 kg. skrællede kartofler
- 2 store løg
- Margarine
- Salt og peber
- 4 dl. mælk
- Tomatpuré efter smag
- 400-500 gr. gode pølser
Tilberedning
- Skræl og kog kartoflerne, stil til let afkølning
- Skær kartoflerne i skiver
- Hak løgene
- Giv løgene et hurtigt opkog i fedstoffet, indtil de er klare
- Giv pølserne et opkog og skær dem i stykker
- Hæld mælk samt tomatpuré over løgene
- Varm derefter forsigtigt kartoffelskiverne i denne sauce
- Tilsæt pølsestykkerne og smag til
Kan drysses med purløg ved servering.